Bidrag til et fælles katalog

Weekenden er slut. Det er mandag morgen. Det er måske koldt og mørkt. Regnen pisker ned. I mange elevers øjne en rigtig 'øv-mandag'. Hvad er dit bedste trick, som du hiver op ad ærmet mandag morgen eller måske mandag eftermiddag? Det spørgsmål diskuterede vi til et pædagogisk arrangement på KVUC den anden dag. Der kom nogle rigtig gode forslag på bordet:

  • Få eleverne fysisk i gang. Lav en løbe-quiz. Konceptet er at du har et papir med X antal spørgsmål og svar. De kan evt. være baseret på deres læsefokusspørgsmål til dagens lektie. Tre kursister sidder med spørgsmålene og tre grupper skal løbe hen til hver deres kursist og besvare spørgsmål. Hvis kursisten kan svare skal en ny kursist løbe hen og svare på næste spørgsmål. Hvis de ikke kan svare skal de løbe tilbage til deres gruppe og finde ud af svaret. Den gruppe der er først igennem spørgsmålene har vundet.

  • Bed eleverne danse til Y.M.C.A.

  • Bed eleverne (dem der har læst) snakke med sidemanden om, hvad der var interessant ved dagens lektie.

  • Servér morgenkaffe til dem som kommer til tiden!

  • Lav CL-øvelsen "Svar-Bazar"

  • Lav CL-øvelsen "dobbeltcirkler"

  • I sprogfag: vis dem sjove citater som de skal "oversætte". I andre fag skal eleverne - udfra citater - gætte hvem der har sagt hvad. 

  • Lav en hurtig Kahoot

  • Forklar, tegn, mim. Lav fire grupper. Bed grupperne lave 5 sedler med et begreb/ord/periode (som de mener kan tegnes). Alle sedlerne foldes sammen og lægges i en skål. Find en tidtager og dommer (ved tvivlsspørgsmål). Herefter kører disse tre runder: 1/forklar begrebet uden at nævne selve begrebet, 2/tegn begrebet, 3/mim begrebet. Grupperne skiftes og har i hver runde to minutter. Se de tre runder mere udførligt beskrevet her.

  • Bed eleverne lave begrebskort. Brug f.eks. Cram.com eller bliv inspireret af øvelseskortene til begrebskortspillet: kort om samfundsfag.

Hvad er dit bedste trick?

Skriv utrolig gerne i kommentarfeltet herunder. Lad os sammen skabe et værdifuldt katalog over ideer til den svære mandag morgen.

Inspiration til dette indlæg

Mine gode, søde, sjove og kloge kollegaer på KVUC.

Comment