Af Jeppe Ejlskov

"Kom nu ind i kampen"

"Du kommer til timen og starter med at melde dig ud", ryger det ud af munden på mig. "Det er dét, du signalerer, når du ved timens start går igang med din mobil." Jeg fortsætter i sportsflosker: "Kom nu ind i kampen!". Han smiler lidt overbærende. "Fortæl din sidemand, hvad der var interessant ved dagens lektie!" Han smiler igen overbærende. Han sidder ved siden af et par stykker andre som forsøger det samme: at gøre sig usynlige.

Undgå at blive en gnavpot

For at undgå at blive en gammel gnavpot, vil jeg gerne udvikle en række opbyggelige strategier, som på en konstruktiv måde tager fat på problemet med de lidt usynlige kursister, som også oftest placerer sig længst væk fra tavlen (og gerne i en blind vinkel). Her er tale om kursisttyper, som ifølge Steen Beck kan betegnes som forvirrede, uintegrerede eller løst relaterede.

Motivation skal skabes

Steen Beck mener ikke vi kommer uden om også at arbejde med kursisternes motivation: "Vi kan ikke længere forudsætte, at kursisterne er motiverede for undervisning. Det er en motivation, der må skabes, og den kæmpe opgave må lærerne til dels tage på sig og indrette undervisningen efter. For eksempel ved at komme kursisterne i møde for at fange deres interesse og arbejde med en varieret undervisning, der spiller på flere tangenter end den rent faglige.Mette Pless er inde på det samme: "Det er et krævende arbejde at skabe og fastholde relationerne og kende den enkelte elev. Jeg tror, mange lærere oplever det som en udfordring at skulle navigere i den balance, hvor de også samtidig skal skabe et klasserum, som motiverer eleverne på flere måder." Dorte Ågård fremhæver: "Den vigtigste overordnede pointe i den nyere motivationsteori er, at motivation ikke er noget, elever enten har eller ikke har, men er noget dynamisk, der har at gøre med deres opfattelser af sig selv, deres måde at lære på og deres egne forudsætninger og deres syn på årsagerne til, at det går dem godt eller dårligt i skolen." (Dorte Ågård. Motivation. Frydenlund 2015, side 16).

Hvad man kan gøre for at hjælpe fagligt og socialt udfordrede elever?

Her er en række tips fra Dorte Ågård og egne skud fra hoften. Håber du kære læser, vil byde ind med dine "best of"!

  1. Tænk ikke elever som enten motiverede eller umotiverede, men tænk istedet over de påvirkningsmuligheder du har. (ibid. Ågård, side 79-80).
  2. Fortæl om dit eget liv og om, hvordan du selv er kommet gennem din uddannelse og har overvundet forhindringer. (Dorte Ågård. Klasseledelse i ungdomsuddannelserne. Frydenlund 2016, side 117).
  3. Indlæg tidsrum til mange små individuelle samtaler. Kursister vil gerne yde en indsats, hvis man tydeligt viser, at det de gør, betyder noget. (ibid.)
  4. Giv eleverne selvbestemmelse og indflydelse på arbejdsformer og emner. Giv dem også  valgmuligheder mellem opgaver af forskellig sværhedsgrad. (op.cit. Ågård. 2015, side 28). 
  5. Gør eleverne bevidste om at "ulyst" ikke kan undgås men skal overvindes. "Lad elever fortælle og inspirere hinanden med gode ideer til at udvikle vedholdenhed..." (ibid. side 68).
  6. Flyt de bageste op foran! Jeg har prøvet det nogle gange - med skiftende succes. Det virker umiddelbart angstprovokerende, men kan gøre underværker. Ændret bordopstilling kan også gøre en forskel.
  7. Træn kursisterne navne fra årets begyndelse og udtal fremmede navne korrekt. (op.cit. Ågård 2016).
  8. Fokusér på de små rosende opmuntringer. Nogle af de lidt usynlige kursister oplever sjældent succes. Positive følelser kan være en stærk motivationsfaktor. Fokusér på det kursisterne er gode til, anerkend deres fremskridt og gode forsøg. (ibid.)
  9. Praktisér tydelige procedurer og klasseledelse. Forsøg at være venlig i klare rammer. Ro, struktur og tydelig klasseledelse kommer specielt de fagligt udfordrede til gode. Tydeliggør også overgange mellem sekvenser.
  10. Skab mere intense klassesekvenser. Del f.eks. klassen i to. Den ene halvdel forlader klassen og laver individuelle opgaver: arbejdsspørgsmål til dagens lektie eller begrebskort. Den andel halvdel bliver i klassen: svære begreber gennemgås, diskuteres og perspektiveres. Der byttes efter ca 30 minutter. Der er min oplevelse af klassesekvensen får en helt anderledes dynamik og dybde, når der kun sidder 10-15 kursister og ikke 25. Det er ikke muligt at gemme sig;)
  11. Lav sammen med dine kollegaer et katalog med de gode eksempler og øvelser, specielt til det stof kursisterne erfaringsmæssigt har svært ved at forstå. Et systematiseret erfaringskatalog.

Bygge bro

På mandag vil jeg forsøge en variant: at bygge bro. Bygge bro til de lidt usynlige kursisters interesser og det faglige indhold. Hvad brænder de for og hvordan kan jeg mere aktivt udnytte deres ressourcer? Måske noget mere undersøgelsesbaseret? Hvordan bruger jeg samfundsfag i min hverdag? Ud af huset-aktiviteter? Det bliver en balancegang, med de 4-5 andre kursisttyper, jeg også skal huske at tage hensyn til. En balancegang mellem undervisningens affektive, relationelle, kognitive og sociale elementer.

Litteratur

Dorte Ågård. Motivation. Frydenlund 2015.

Dorte Ågård. Klasseledelse i ungdomsuddannelserne. Frydenlund 2016.

www.gymnasieforskning.dk. 2014 (2) Peder-Holm Pedersen. Hvor langt skal vi gå?

www.videnskab.dk d. 10/8-2015. Sådan bliver elever motiveret i skolen.

www.folkeskolen.dk d. 27/8-2015. Forskere: "Motivation" skal nytænkes.

www.gymnasieforskning.dk. 20017. Uddannelse der motiverer - forsøg på forandring på ungdomsuddanelserne. Forskningsrapport fra Aalborg Universitet af Mette Lykke Nielsen, Susanne Murning og Noemi Katznelson

www.EVA.dk. Magasinet undervisning, januar 2016. Undervisning for alle. Fem former for motivation.

 

 

 

Comment