GÆSTEBLOG · En af skriveforskningens hovedkonklusioner er, at eleverne lærer mere af at få feedback undervejs i skriveprocessen (feedforward) frem for af rettekommentarerne efter endt aflevering. Dvs. man skal have skabt en skriveproces med forskellige inputs undervejs, der støtter eleven i at skrive en bedre aflevering. Disse inputs kan tage mange forskellige former (den daglige undervisning, lærerfeedback, elevfeedback, kriterier for afleveringen, stilladsering af afleveringen, tekster osv.), men grundlæggende handler det om, at skrivningen af afleveringerne smelter sammen med den daglige undervisning.

Første skridt i en skriveproces er at få udarbejdet kriterier for, hvordan den gode aflevering ser ud. Jo mere konkrete disse kriterier er jo bedre. F.eks. ”Diskussionens afsnit om økonomiske skoler skal medtage Keynes og Monetaristerne. Hver af disse teorier skal der redegøres for på mindst fire linjer hver. Herefter…” Kriterierne udarbejdes selvfølgelig af hensyn til eleverne som tydelige læringsmål, men de udarbejdes i lige så høj grad af hensyn til læreren, så man bevidstgør sig selv om, hvad der skal til for en god besvarelse, og så lærerfeedback er konsistent. Kriterierne er dog specielt vigtige som grundlag for elev-til-elev feedback, da de er altafgørende for, at elevernes gensidige feedback bliver kvalificeret og dermed anvendelig for feedback-modtageren. Det er dog typisk svært og tidskrævende at udarbejde disse kriterier første gang man er igennem et forløb eller en aflevering, og man må derfor ikke slå sig selv for meget i hovedet, hvis dette ikke bliver perfekt. Herunder skitseres et eksempel på hvordan en skriveproces kan opbygges.

Eksempel på en skriveproces

1.r har over 6 uger et forløb om ungdomskriminalitet. I forbindelse med forløbet skal de skrive en aflevering ”Undersøg hvad bilag 1-5 viser om årsagerne til kriminalitet”. Det er første gang 1r skal besvare en opgave af undersøgelsesgenren.

Over stregen i nedenstående figur er elevernes hjemmearbejde, hvor tallet i parentesen er den elevtid der er tilknyttet. Skrivelektionen foregår på skolen. Under stregen er det, der i den daglige undervisning spiller direkte ind i skriveprocessen. Der var flere undervisningslektioner i perioden med andet fagligt indhold.

Lad mig beskrive processen skridt for skridt:

Bilagsmaterialet til undersøgelsen behandles på klassen. Her kan man - for at hæve kompleksiteten senere i gymnasieforløbet - alternativt behandle lignede bilagsmateriale i stedet for præcis det, der indgår i afleveringen.

Tænkeskrivningsark. Eleverne udfylder og afleverer et standardark, hvor eleven kort skal fortolke bilagene enkeltvis. Målet er at eleven skal have forstået de enkelte bilag. Læreren spoler elevernes tænkeskrivningsark hurtigt igennem og sætter en rød prik, de steder hvor der er fejl.

Elev-til-elev feedback på tænkeskrivningen. Her sidder eleverne i grupper af tre, og skal have slettet deres røde prikker, dvs. hjælpe hinanden til at fortolke de bilag, de havde misforstået i første omgang. Elever der ikke har røde prikker kan sættes til at lave noget andet.

Øvelse: Eksemplarisk undersøgelse 1. Målet med denne øvelse er at træne genren og dens karakteristika. Eleverne får udleveret en god undersøgelsesbesvarelse samt et ark med kriterier for en god undersøgelse. Med udgangspunkt i kriterierne skal de diskutere, hvorfor det er en god besvarelse, samt markere i teksten hvor besvarelsen opfylder de forskellige kriterier. Det centrale heri er, at eleverne skal forstå det centrale i genren.

1. delaflevering. Eleverne skriver og afleverer et første udkast til undersøgelsesopgaven. Det er vigtigt at tydeliggøre for eleverne, at det er et første udkast og dermed ikke skal være en færdig besvarelse, dvs. at det er ok at springe dele af besvarelsen over, eller have halvfærdige afsnit. Herefter læser læreren 3-4 udvalgte besvarelser og udvælger gode afsnit.

Øvelse: Eksemplarisk undersøgelse 2. Læreren medbringer de gode afsnit på klassen. Eleverne diskuterer i små grupper, hvorfor disse er gode og lader sig inspirere af disse (Dvs. skriver til egen tekst).

Skrivelektionen. Eleverne skriver videre på deres undersøgelsesbesvarelse. De skal starte med at finde deres tænkeskrivningsark samt øvelserne med eksemplariske undersøgelser frem og forholde disse inputs til deres egen undersøgelsesbesvarelse. Er en større del af klassen allerede langt med afleveringen, kan der introduceres nye målsætninger for forbedring af besvarelsen, men kun for de elever, der allerede er langt. I skrivelektionen er læreren specielt opmærksom på, at opsøge de elever der har behov for feedback på tekstniveau.

Afslutningsvis læser og karakterbedømmer læreren afleveringerne, dvs. giver ikke rettekommentarer.

Opsummering

Målet med processkrivning er at få skabt en proces, hvor eleven får feedback/inputs undervejs i skriveprocessen - dvs. mens eleven skriver. Den grundlæggende tænkning bag er, at eleven lærer af skriveprocessen i højere grad end af den efterfølgende bagudrettede feedback efter endt aflevering, og at det er den feedback/de inputs eleven får undervejs i skriveprocessen, der flytter elevens skrivning til elevens nærmeste udviklingszone. Desuden peger skriveforskningen på at, eleverne lærer mere af at skrive gode besvarelser end af at skrive dårlige besvarelser, hvilket også taler for at skabe en skriveproces, hvor feedback/inputs undervejs støtter eleven frem mod at skrive en god besvarelse.

Det at skabe en skriveproces kræver mere fremadrettet planlægning af den enkelte aflevering. På den anden side så giver det mulighed for at implementere rettestrategier, hvormed man sparer tid på rettearbejdet. Se mit tidligere indlæg om rettestrategier.

Indlægget er - i en mere detaljeret udgave - bragt i Samfundsfagsnyt.


Af Lasse Ørum Wikman, lektor og pædagogisk leder på Silkeborg Gymnasium.

Comment