Af Jeppe Ejlskov

Relationsarbejdet

Lærer-elev relationen. Er du opmærksom på samspillets mikrodele? Øjenkontakten, den rolige tale, måden du siger tingene på, de venlige ord og nik, tonefaldet, smillet, latteren, turtagningen og spejlingen. Husker du at indlægge tid til små individuelle samtaler og give eleverne selvbestemmelse? Husker du også at forfølge elevernes initiativer og give plads til undrende spørgsmål og spontane ytringer? 

Kan læreren lide mig?

Relationens betydning er, ifølge skoleforsker Louise Klinge, vidtrækkende: "relationen påvirker alt det man er sammen med eleverne om." (Louise Klinge. Lærerens relationskompetence. Kendetegn, betingelser og perspektiver. Dafolo 2017, side 17.) Kan læreren lide mig? At opleve, at man har betydning for den man bliver undervist af, er ifølge Louise Klinge "alfa og omega for ens trivsel og motivation." Lærerens relationskompetence kan vise sig i alle slags handlinger i løbet af en dag og er ikke det samme som eftergivenhed eller stræben efter elevernes feel-good-fornemmelser. "For som lærer skal du tage lederskabet for, at samlingen af mange børn ikke bliver et anarki, (...) men istedet et trygt læringsfællesskab." (ibid. side 23.)

The Missing Link

Er relationsarbejdet undervisningens "Missing Link"? Det mener Klinge, og jeg er tilbøjelig til at give hende ret. Klinge efterlyser i den meget velskrevne og øjenåbnende bog "Lærerens Relationskompetence" at vi forholder os mere professionelt til det, der ellers har været diffust og personligt at tale om. Klinge skriver: "At beskæftige sig med samspil mellem lærere og elever er at beskæftige sig med det primære fundament i enhver undervisningssituation - parternes interaktion muliggør, at der kan finde undervisning sted, og kvaliteten af interaktionen afgør sammen med indholdet, om undervisningen giver mening eller ej."  (ibid. side 17.) Elever opfatter, ifølge Klinge, alle lærerens handlinger relationelt: som et spørgsmål om læreren kan lide dem eller ej. Hun nævner tre kendetegn ved lærerens relationskompetence, herunder bl.a. psykologiske behov som selvbestemmelse og samhørighed. Klinge skriver samtidig, at læreren ikke blot har til opgave at indgå i positive relationer med eleverne, men om at de samtidig skal dannes og uddannes. Den gode nyhed er, at vi kan træne vores relationskompetence. Mentaliseringensevnen: evnen til at se eleverne indefra og dig selv udefra kan f.eks. trænes ved videooptagelser af samspil mellem lærere og elever (ibid. side 212.)

Klinges råd til at styrke din relationskompetence

Herunder en række af Klinges råd til, hvordan du giver eleverne mulighed for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed. (ibid. side 155, 163, 168.)

  • 'Vis at faget er vigtigt, og gør det vedkommende'.
  • 'Forfølg ofte elevernes initiativer'.
  • 'Giv valgmuligheder'.
  • 'Anvend formative evalueringer'.
  • 'Begrund dine krav og de regler, der håndhæves'.
  • 'Sørg for struktur med klare og meningsfulde retningslinier og mål'.
  • 'Giv optimalt udfordrende opgaver'.
  • 'Tal så lidt som muligt, og skab rum for elevernes udfoldelse'.
  • 'Vær opmærksom på elevernes behov for bevægelse og variation'.
  • 'Vis værdsættelse af, respekt og omsorg for alle elever'.
  • 'Lad eleverne tale med og more sig med hinanden så ofte som muligt'.
  • 'Udvis interesse i hver enkelt'.
  • 'Lad hver elev opleve, at der er brug for ham eller hende'.
  • 'Lyt med nærvær, når eleverne taler'.
  • 'Skæld mindre ud'.

De institutionelle rammer

Selv den mest relationskompetente lærer kan dog komme til kort. Det er Klinge også inde på: "At agere relationskompetent i samspillene med alle elever er vanskeligt, og under belastende arbejdsvilkår er det næsten umuligt. Det er derfor aldrig alene den enkelte lærers ansvar, om han eller hun agerer relationskompetent eller ej." (ibid. side 24.) Niels Sauer skriver i Weekendavisen at skolereformen vanskeliggør lærernes "livsvigtige relationsarbejde." Den enkelte lærers overskud og tid til at opbygge relationer er væk: "Undervisningen er til enhver tid relationsbåret, men når læreren ikke længere kan lægge tid og kræfter i denne del af sit arbejde, bliver relationerne svagere og mere tilfældige, hvorfor læreren mister grebet om såvel den enkelte elev som klassen som helhed." (Niels Sauer. Folkeskolens forråelse. Weekendavisen d. 18/7-2017.)

At synliggøre det usynlige

Tilbage står for mig spørgsmålet om relationer altid kan operationaliseres og er synligt observerbare. Opstår interaktionerne og magien ikke også i splitsekunder uden at man på forhånd har gjort sig tanker om det? Under alle omstændigheder er Klinges bidrag meget væsentligt i den forstand, at det sætter spot på relationens centrale betydning og rækkevidde. Samtidig kommer hun med en lang række konkrete bud på, hvordan vi kan forbedre vores relationskompetence. Tydeligt står det for mig, at det relationelle og det faglige ikke kan skilles ad. Det gode lærer har både fagdidaktisk indsigt, klasseledelsesevner og en veludviklet relationel forståelse. En kompleks hverdag i flere dimensioner. Som Tranströmer skriver: "Du bliver aldrig færdig, og det er som det skal være." (Fra digtet "Romanske Buer", Samlede Tranströmer, Rosinante 2011.)  

Litteratur og inspiration

Louise Klinge. Lærerens relationskompetence. Kendetegn, betingelser og perspektiver. Dafolo 2017.

Louise Klinges ph.d. forsvar. Københavns Universitet d. 11/3-2016. Lærerens relationskompetence.

www.youtube.com. d. 8/6-2016. Louise Klinge. Tre råd til dig, der er lærer - om din relation til eleverne.

www.folkeskolen.dk d. 3/5-2017. Prisvinder: Relationsarbejdet svigtes på læreruddannelsen og i skolen.

Comment