Skriv til brevkassen!

Min gode kollega Jakob Sørensen og jeg afholder pædagogiske eftermiddagsmøder på KVUC. Møderne starter altid med punktet: "Kære brevkasse" - en af Jakobs gode ideer. Her kommer vi med gode løsningsforslag til dagligdagens pædagogiske spørgsmål og udfordringer. Brevkassen vil jeg nu forsøge at videreføre i blogformat.

"Kære brevkasse..."

Skriv herunder til brevkassen med et pædagogisk spørgsmål eller udfordring. Redaktørerne er Jer - kære læsere. I skriver ind til brevkassen eller svarer på andres indlæg. Start spørgsmålet med "Kære brevkasse." Hvis i gerne vil være anonyme, mailer i bare indlægget til mig (jeppe@lektionen), så ligger jeg det op.

De første to læsere har skrevet ind

To læsere har allerede skrevet ind. Den første skriver: "Kære brevkasse. Jeg har 3-4 kursister, som altid sætter sig på de bagerste rækker. De er faktisk meget søde og venlige og forstyrrer ikke undervisningen. Men de har tit skærmene oppe, og jeg fornemmer at de laver andet end faglige ting. De rækker aldrig hånden op. Hvad skal jeg gøre? Jeg er lidt konfliktsky så skal jeg bare lade dem være?"

Den anden læser skriver: 
"På mit hold sidder der en kursist, som er meget modvillig overfor måden jeg underviser på. Hun er meget vidende og nogle gange meget aktiv. Andre gange er det som om hun saboterer undervisningen med vilje ved hele tiden åbent at underkende min undervisning, de emner vi har, eller de tekster vi bruger. Hvad skal jeg gøre for at løse dette problem?"

Besvar indlæggene ved at skrive i kommentarfeltet herunder eller send mig en mail.

Comment