GÆSTEBLOG · I dette indlæg vil jeg give eksempler på øvelser i forløb, som jeg med succes har afviklet i undervisningen. Årsagen til de mange forskellige øvelser skal findes i, at det er vigtigt som underviser at have alternativer til den deduktive undervisning. Derudover er det vigtigt at motivere elevernes lyst til læring og have fokus på det sociale aspekt.

Inklusion af eleverne, anser jeg på mange områder, som værende af stor betydning. En struktur i undervisningen i samfundsfag kan være vigtig, hvis eleverne trænger til forandring. Ens undervisning kan også planlægges i forhold til det tidspunkt på dagen, hvor den skal eksekveres.

Eksempler på undervisningsplanlægning:

 

1) Screen-o-matic – Evaluering og feedback 

Når retter afleveringer fra elever, bliver man ofte fanget i at bruge de samme kommentarer, eller at man har problemer med at forklare eleverne, hvad man mener med en given pointe. Her er screen-o-matic rigtig godt. Programmet kan optage dit skærmbillede på computeren, mens du løbende kan give mundtlig feedback til den rapport/aflevering, som du er i besiddelse af. 

Rådet er:

  • Læs/skim opgaven hurtigt igennem
  • Dan dig et overblik over karakterniveauet
  • Gå i dybden med fokuspunkter, som du gerne vil give eleven feedback på
  • Giv en mundtlig feedback, og peg med musen på evt. manglende/gode sammenhænge i rapporten
  • Upload filmen til screen-o-matic og giv eleven et link til videoen

NB: Sørg for at videoen ikke er længere end 5 minutter, da du ellers ikke har elevens opmærksomhed!

 

2) Struktur ved læsning af kernestof

Skab en struktur i undervisningen med f.eks. læsefokusspørgsmål til den lektie du giver eleverne for. På denne måde kan du sikre sig, at de har en ide om, hvilke nøglepunkter i teksten der er relevante. F.eks. har jeg gjort dette i mit økonomikompendie, så eleverne på forhånd har en ide om, hvorledes timen skal forløbe:

 
 

Som det ses, er der tale om en ganske simpel sekvensering, som dog bliver mere og mere avanceret i løbet af et forløb. I forhold til ovenstående skal det dog påpeges, at man selvfølgelig skal være villig til at foretage justeringer, hvis f.eks. forståelsen af kernestof eller begreber ikke er på plads.

 

3) Forankring

Start timen med en forankring af, at nogle lektioner vil starte med hurtigskrivning, hvilket kan være med til at afdække forståelsen for kernestof. Eleverne skriver alt ned de ved om emnet i 2-3 minutter. Derpå kan man alt efter temperament: A/Lad eleverne udvælge den sætning, som de mener er vigtigst i forhold til det de har nedskrevet, hvorefter de fortæller denne til klassen. B/Lad eleverne læse alt det skrevne op. Det vigtige er at fordre, at de skal skrive alt ned, også selvom det kan være volapyk. Lektiekontrol er et negativt ladet ord, og fordrer negativ motivation, men man kan bruge det i forhold til, hvordan resten af timen forløber - hvorfor bruge mere tid på kernestof, hvis det sidder godt fast?

 

4) Livechat under klip/dokumentarer m.v.

Lad eleverne se uddrag af udvalgte dokumentarer, og lad dem undervejs gøre sig overvejelser i forhold til stoffet vha. TodaysMeet (Microbloggin som fungerer som en chat). Du kan undervejs - mens dokumentaren eller klippet vises på skærmen - deltage aktivt og interagere med eleverne. Jeg har brugt dette i forhold til forskellige temaer i historie og i samfundsfag og i forbindelse med diverse klip. Lærerens interaktion er vigtig.

 

5) Padlet og artikelarbejde

I forhold til arbejde med artikler, kan du lade eleverne finde centrale pointer, som kan relateres til kernestoffet. For at højne motivationen og mundtligheden, kan du benytte dig af en Padlet, hvor du lader eleverne skrive deres centrale pointer ned. Herefter kan du ved gennemgang på klassen tage padletten op, og tilgå de forskellige grupper ud fra deres notater, og stille dem spørgsmål om, hvorledes de nedskrevne ting kan relateres til kernestof - på denne måde kommer du omkring mange grupper. Padlet har en god funktion: Du kan downloade de skrevne ord på opslagsvæggen som PDF, og derefter dele den med eleverne. Padlet er muligvis et endnu bedre værktøj ifht. brainstorms på klassen.

 

6) Kahoot/youtube:

Om eftermiddagen er det vigtigt at skabe en sekvensering, som er motiverende og fængende: Jeg bruger tit enten en kahoot eller en youtube video. Har vi f.eks. om finanspolitik, kan man starte med et kort youtube klip fra "økonomi for dummies" og diskutere, hvorledes den præsenterer emnet.

 

7) Kryds og tværs

Lav en kryds og tværs til eleverne, hvor de skal finde vigtige kernebegreber i teksten - dernæst ved gennemgang udfordres eleverne på det skrevne: de skal forklare, hvad begrebet betyder, eller hvilken sammenhæng det har til kernestoffet.


8) Miniprojekter (intet nyt under solen)

Jeg er stor tilhænger af miniprojekter. F.eks. har jeg kørt projekt om Rets- og politisamarbejdet, hvor grupperne skulle sælge enten "ja" eller "nej" argumentet på en kreativ måde ved udarbejdelse af en visuel præsentation. Ved ikke at stille større krav og lade dem være kreative, oplevede jeg mange forskellige typer af fremlæggelser. 

I historie har jeg f.eks. kørt projekt om Cuba-krisen, hvor grupperne skulle arbejde med de tre taksonomiske niveauer. Først skulle de i grupper diskutere, hvorledes de objektivt ville præsentere Cuba-krisen og formulere en sætning til dette. Dernæst skulle de analysere årsagerne til Cuba-krisen - vha. en screencastomatic (www.screenomatic.com – optag skærmbilledet og anvend dette med din egen stemme som præsentation), hvor de præsenterede årsagerne som ledte til krisen, samtidigt med at de argumenterede for, hvilke årsager som har haft størst indflydelse (hvorfor, hvordan og hvem). Jeg har også forsøgt mig med at lade eleverne lave kreative visuelle præsentationer iform af en Prezi, skuespil eller noget helt tredje.

 

9) Skuespil

I politologi skulle de, som en præsentation af de forskellige ideologier, lave et skuespil, en film eller noget tredje af de teoretikere/filosoffer, som var ideologiske ophavsmænd. Det udmøntede sig bl.a. i en "Mogens kom forbi" fra TV Nord, hvor de "lige skulle snakke med dig" og Burke, som forklarede om konservatisme.

I forhold til arbejdet med historie-temaet "Hitlers vej til magten", skulle de præsentere forskellige begivenheder som var centrale for Hitlers magtovertagelse iform af et skuespil, en film eller noget helt tredje. Eksemplerne var f.eks. skuespil omkring Ølstuekuppet, hyperinflation, Weimarrepublikken, krakket på Wall-Street, jødeforfølgelse mv.

 

10) Aktualitet – Cartogracy - Nyhedsudsendelse

Med udgangspunkt i www.cartogracy.com har vi benyttet hændelser -  af politisk, religiøs eller en helt tredje karakter - til at forstå konflikterne, og derefter dykke ned i disse for at se, om vi kunne relatere det til kernestof. På den måde fik vi livlige diskussioner, og eleverne skulle bl.a. bruge http://www.classtools.net/.../design-a-breaking-news.../ til at lave en nyhedsforside. I-movie (Ipad, Mac og Iphone red.) har en let tilgængelig funktion, hvor man kan bruge en tv-nyhedsintro til at lave en spændende video.

 

11) Elevernes erfaringer

I forhold til sociologi kan det være spændende - i gruppediskussioner - at inddrage elevernes egne erfaringer. Har de selv brudt den sociale arv? Hvordan har de gjort? Er de selv mønsterbrydere, og hvordan har deres situation i.f.m. gymnasiestart ændret sig i forhold til roller, identitet og lignende. At få elevernes egen forståelse og erfaringsdeling gør nogle gange, at begreber fra kernestof kan fremstå lettere tilgængelige.

 

12) Animationer

Til at fremhæve argumenter fra to forskellige parter/eller flere parter - har jeg nogle gange brugt GO Animate eller Pow Toon til at fange eleverne. Her kan de få animerede figurer til at foretage handlinger, fagter og lignende - mens deres stemme kan indtales, så den passer på dette. Rammerne for undervisningen kan altså ændres, hvis man lader eleverne få indflydelse på planlægningen, hvilket jeg synes er vigtigt at huske - omend det til tider kan være presset i et stramt kernestof.

 

13) Elevernes forforståelse - historie

Når jeg starter et tema, er det vigtigt for mig at afdække elevernes forforståelse for emnet. Her kan bl.a. nævnes modstandsbevægelsen eller d. 11. september. Mange elever er af den opfattelse, at modstandsbevægelsen gjorde en heltemodig indsats, men de har aldrig rigtigt arbejdet med bagsiden af medaljen. For at nuancere deres opfattelse og arbejde mere metodisk, er der flere måder at gøre dette på. I forhold til den 11. september elsker eleverne også at dyrke konspirationsteorier. I forhold til at forstå emnerne, har jeg bl.a. gjort brug af bogen "Terror eller frihedskamp". Denne bog er et godt redskab til at sætte temaerne ind i en kontekst, da den benytter sig af den såkaldte "oprørsmodel". Den præsenterer forskellige kriterier, så man kan vurdere om noget er en kamp for frihed eller andet.

 

14) At sætte historien ind i en kontekst - tidslinier

Jeg kan godt lide, at benytte mig af alternative måder at bringe historien ind i en kontekst, så eleverne kan forstå den. Redskabet Fakebook (http://www.classtools.net/FB/home-page) giver eleverne mulighed for at lave tidslinjer, som er skrevet som en facebook. Eksempler på hvor succesfuldt det kan være er bl.a. http://imgur.com/gallery/s9x7u.


15) Kernestof på klassen og forståelse

I forhold til at arbejde med kernestof på klassen og forståelse: Del eleverne ind i grupper á 3-4 personer alt efter længde af kernestof. Dernæst udvælger du fra 1-4, hvem der skal arbejde i dybden med hvilket afsnit - så placerer du 1'erne i grupper á 2 personer - alle 2'erne i grupper á 2 personer - så to personer arbejder i dybden med samme del af teksten. Derpå kommer de ud i matrixgrupper, hvor en 1'er, 2'er, 3'er og en 4'er skal præsentere deres del af teksten for de andre i gruppen. På den måde er alle ansvarlige for det mundtlige arbejde, og du kan i rollen som lærer observere deres formidling og mundtlighed. Man kan evt. på forhånd lade dem have kernestof for hjemme. Det elsker jeg i forhold til de stille elever i klasserummet.

 

Links til it-værktøjer med forklaring:

https://www.dropbox.com/s/1mh059p495pct1u/IT-v%C3%A6rkt%C3%B8jer.docx?dl=0


Af Allan Baisgaard.

Underviser på HHX, EUC Nord i Hjørring. Efter sommerferien på Aalborg Handelsgymnasie i Turøgade.

Comment