GÆSTEBLOG · Hvad vil det sige at være en god universitetslærer? Er det meget anderledes end at være en god VUC/gymnasielærer? Og hvad kan jeg - vi – i universitetssektoren – lære af det pædagogiske arbejde i gymnasiet? Jeg følger med i Lektionen.dk fra min hverdag som underviser på Roskilde Universitet. Jeg bruger de gode indspark som inspiration til at minde mig selv om at selve det didaktiske møde – om stoffet, med de studerende – er det, undervisning handler om - også på dette faglige ”niveau” og med (unge) voksne mennesker. 

Det kan til tider være svært at holde fast i at dette pædagogiske møde er ”godt nok” eller ”ambitiøst nok”. I de situationer tænker jeg på John Dewey, som i Democracy and Education skrev følgende:

Give the pupils something to do, not something to learn; and if the doing is of such a nature as to demand thinking; learning naturally results
— John Dewey i 'Democracy and Education' (1916) s. 181.

Overtag ikke de udfordrende aktiviteter

Her henter jeg støtte i, at min rolle som underviser ikke er at stjæle al den vigtigste læring fra de studerende ved selv at overtage de mest udfordrende og kompetencegivende aktiviteter! – som fx at udvikle og vurdere gode eksempler på teoretiske pointer og faglige problemstillinger.

 

Gør arbejdet med at udvikle cases til en (studenter)opgave

Eftersom denne blog er en videndelingsblog, vil jeg gerne dele og uddybe et fif jeg fik som del af min universitetspædagogiske efteruddannelse: Gør arbejdet med at udvikle cases og eksempler til en studenteropgave. Selvom man sikkert kan sukke over, hvor utrolig banalt et trick det er, så er en del af case-pædagogikken jo faktisk bygget op omkring præcist det modsatte princip (som også har værdi!): at vi undervisere præsenterer en case, og de studerende derefter ”analyserer” den.

 

To gode øvelser

Én øvelse jeg bruger er fx at gennemgå forskellige teoretiske abstraktionsniveauer – og så bede de studerende komme op med eksempler. En anden øvelse – velegnet også til storforelæsninger som alternativ til at udlevere en øvecase - er den følgende: ”Organisationsteoretikeren Henry Mintzberg har identificeret forskellige typer af organisationer. Kan I komme med eksempler på disse forskellige organisationsformer? Og uddybe jeres eksempel”?  Diskussionen bliver rigtig sjov, når vi stiller det klassiske spørgsmål fra casestudiet som forskningsmetode, sociologen Howard Becker’s spørgsmål: ”What is this case a case of”?

Meget enkelt – men meget effektivt. Det får de studerende på banen, det letter en enorm arbejdsbyrde fra underviserens skuldre – og ikke mindst skaber det flere, måske bedre, i hvert fald mere forskelligartede eksempler end dem, jeg selv kan finde på eller ser beskrevet i litteraturen. Så er det didaktiske møde mon så forskelligt igen i gymnasiet/VUC og på universitetet? I hvert fald er det ment som en kompliment fra de studerende, når de siger at ”det var en god time – lidt som dengang man gik i gymnasiet."

 

Yderligere inspiration

John Dewey: Democracy and Education. Kan bl.a. læses i en gratis online udgave (kilk her).


Af Maria Duclos Lindstrøm
Videnskabelig medarbejder, Institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet.

 

Comment