Hi.

Welcome to my blog. I document my adventures in travel, style, and food. Hope you have a nice stay!

God undervisning - interview med Jonatan Kolding Karnøe

God undervisning - interview med Jonatan Kolding Karnøe

God undervisning er dialogisk og handler, ifølge lektor Jonatan Kolding Karnøe, om at eleverne er i dialog om det faglige emne. Når de ved, hvordan man deltager i dialogen, og når dialogen rummer fælles vidensproduktion forbundet til et fagligt emne. Frem for blot talestrøm søger man at vække elevernes skabertrang. Karnøe fortæller om brugen af portfolier, som er en måde at arbejde systematisk med sin læringsproces. Vi kender portfolier fra forskellige professioner - en arkitekt har måske en fysisk portfolio, hvori han samler sin bedste designs, som han så kan præsentere til mulige kunder. Men frem for at vise de bedste slutresultater, kan portfolien også give eleven eller læreren indblik i vejen til målet. Læs om seks former for portfolier og få eksempler på portfolioopgaver til mandag morgen. Karnøes bedste undervisningsråd er, at få talt med så mange kolleger som muligt. Så man sammen både kan grine af de didaktiske selvmål og blive inspireret og få troen på, at man overlever.

Dialogisk undervisning

- Hvad er god undervisning?

“God undervisning er for mig, når deltagerne er i dialog om det faglige emne. Når de ved, hvordan man deltager i dialogen, og når dialogen rummer en masse fælles vidensproduktion forbundet til et fagligt emne. Uanset om jeg underviser elever og kursister på uddannelser, eller om jeg underviser deres undervisere - så betyder det meget for mig, at de er aktivt bearbejdende i deres læringsproces. Tankerne her er tæt forbundet til det, som også kaldes for dialogisk undervisning.”

Arbejdsportfolier

- Kan du komme med et godt eksempel?

“Jeg var som underviser udfordret, når jeg faciliterede gruppearbejde. Det var ikke alle på holdet som deltog, og i flere af grupperne kom det også til at handle mere om weekendens fest end dagens tekst. Jeg kunne jo selvfølgelig brokke mig, og håbe på de skammede sig. Jeg valgte dog at vende det indad og se kritisk på min egen undervisning - hvilke didaktiske muligheder har jeg for at ændre det? Derefter begyndte jeg at bruge arbejdsportfolier. Portfolier som bestod af små meget tydeligt instruerende opgaver (så deltagerne vidste hvad der forventedes af dem), og som tydeligt målrettede diskussionerne, så de blev på sporet. Min første portfolioopgave er denne:

I opgaven skal min internationale studerende lære om Asch’s eksperiment. De skal step-by-step følge opgaven. Det betyder, at de skal starte med at se videoen, så skal de diskutere første spørgsmål i kassen, og det er ikke nok at reflektere over svaret, de skal også producere deres svar i form af at identificere tre fordele ved fænomenet ”konformitet”. Med opgaven er risikoen for at gå i stå minimal, for instruktionen er helt tydelig. Samtidig kan deres fælles refleksion vanskeligt forblive i overfladen, for de skal nå op på de tre fordele, ulemper og til sidst kobling til deres egen kommende praksis. Det bliver visuelt meget tydeligt, hvornår de mangler refleksion, for de skal jo netop skrive på linierne.”

To portfolioopgaver til mandag morgen

- Hvordan ser god undervisning ud mandag morgen?

“For mig er mandagsmorgen undervisningens hverdagsretter mere spændende end de overdådige festmåltider, som man som underviser eksperimenterer med ved særlige lejligheder. Min undervisning til hverdag og fest handler om at skabe dialog. Her oplever jeg at min portfoliotilgang virker, fordi den støtter deltagerne i selv at tage ansvar for deres læringsproces. Lige som man i 1990’erne havde Absolute Music- CD’er med årets største pop-hits, så opbyggede jeg på kort tid nogle generiske portfolioopgaver, som jeg meget hurtigt kunne sætte i gang, også mandag morgen. To af opgaveformerne jeg har brugt, har dels handlet om at lave noter i form af collage, og dels at diskutere to forståelser op mod hinanden.

Den første opgave er en collageopgave, hvor deltagerne indsætter billeder af teorien (i dette tilfælde behaviorismen). I den anden opgave tager deltagerne to forskellige tilgange og identificerer tre argumenter for og tre argumenter imod dem hver især. Argumenterne skriver de i tabellen. Mine studerende har lavet et hav af collager og masser af ”gitter-diskussioner”. Selv når min forberedelse er under tidspres, så har jeg mine yndlingsopgaver, som jeg kan tage med.”

- Hvis vi nu går lidt tættere på portfolier, kan du så sige lidt mere om hvad det egentlig er?

“Portfolier kan defineres som "A portfolio is a purposeful collection of student work that exhibits the student's efforts, progress, and achievements in one or more areas. The collection must include student participation in selecting contents, the criteria for selection, the criteria for judging merit, and evidence of student self-reflection." (Paulson, Paulson et Meyer, 1991, s. 60). Portfolier er en måde at arbejde systematisk med sin læringsproces. Vi kender portfolier fra forskellige professioner - en arkitekt har måske en fysisk portfolio, hvori han samler sin bedste designs, som han så kan præsentere til mulige kunder. Men frem for at vise de bedste slutresultater, kan portfolien også give eleven eller læreren indblik i vejen til målet. Udbredelsen af portfolier i uddannelsessammenhænge har været stigende i flere år (Qvortrup, Hansen et Christensen, 2017; VIA, 2022; UCN, 2022; Rosenlund, Rasmussen, Costa, Knudsen et Karnøe, 2015). Portfolio som organiseringsform er heller ikke specifikt, men kan se ud på mange måder. Man kan sige, at portfolier er som en kamæleon, der tager farve efter hvilken funktion, den er tiltænkt i læringssammenhængen. Det betyder også, at de kan rumme mange forskellige læringsperspektiver - behavioristiske opgaver, konstruktivistiske erkendelser, sociale processer. Som underviser er man derfor ikke underlagt et særligt læringssyn, det er underviseren som i stilladseringen giver portfolien farve og form.”

Seks former for portfolier

- Hvis man selv som underviser farver portfolien, hvad skal man så gøre sig af tanker om denne maleproces?

“Der findes seks former for portfolier, som kan kombineres på forskellige måder. Men hver for sig afføder formerne nogle overvejelser - det har jeg forsøgt at vise ved denne model:

Alt afhængig af hold, formål og forløb kombinerer jeg selv ovenstående former.”

- Er det ikke meget tidskrævende at kaste sig ud i?

“Jo, det kan tage noget tid. Men nu nævnte jeg tidligere Absolute Music-CD’erne, og man vil meget hurtigt opbygge nogle grundopgaver, som man vender tilbage til som underviser. Og så begynder det at blive både let og tidsbesparende. Man kan også sige, at på den lange bane, så får vi jo både kvalitet i undervisningen, mindre stoftrængsel og mere overskud, hvis vores elever øger deres læringsudbytte og glæde i samarbejdet med hinanden. Det er netop her, jeg som underviser oplever, at portfolien kan støtte min undervisningspraksis.”

Produktion og reflektion

- Det lyder næsten for godt til at være sandt - der må vel også være noget bøvl?

“Ja, der kan godt være bøvl og ingen undervisningskoncepter kan alt. Jeg oplever, at de sårbare deltagere på holdet har virkelig stor glæde af portfolien. De stærke deltagere får dog hurtigt lyst til at sprænge portfoliens rammer og lave opgaverne selv. Lige nu undersøger jeg og flere, hvordan man kan arbejde med en progression i måden at anvende portfolio på, så ansvaret gradvis lægges over på eleverne. Portfolioopgaverne handler også om, at eleverne producerer indhold til portfolien. Derfor kan man opleve at det for nogle elever bliver vigtigere, at producere frem for at reflektere. Tanken er jo, at man igennem produktionen også reflekterer over, hvad man laver. Derfor er det uheldigt, hvis man eksempelvis bare forsøger at komme op på et bestemt antal refleksioner uden at se på kvaliteten af refleksionerne. Så portfoliotilgangen er et bud på at støtte vores daglige undervisning, men den er ikke en totalløsning til alle udfordringer.”

Formuler dine egne portfolier

- Hvordan ser du fremtiden for portfolier?

“Vi ser en stigende udbredelse af portfolier på universitets og professionshøjskoler. Derudover ser vi portfolioelementer i grundskole og ungdomsuddannelse. Når forlaget Systime udgiver i-bøger, hvori der kan være arbejdsspørgsmål og quizer, så lægger det sig tæt op af det, man kan kalde arbejdsportfolier. Som underviser bruger vi dog tekster, artikler og ressourcer fra forskellige steder. Derfor kan det begrænse metodefriheden, hvis vores portfolier afgrænser sig til publikationer fra bestemte forlag. Jeg ser derfor undervisernes egne formulerede portfolier som en måde, hvor man som underviser kan få en frihed og fleksiblitet til inddrage og tone sit fag i den retning, man finder mening i. Derfor er medier som Lektionen.dk, og andre stærke pædagogiske medier vigtige for at sikre didaktisk inspiration, så vi kan styrke og sikre metodefrihed og meningsfuld undervisningspraksis.

Tal med kolleger og grin af didaktiske selvmål

- Hvad er dit bedste konkrete undervisningsråd til en gymnasielærer?

“Hvis du er ny underviser, så ville jeg gå efter meget korte bøger, podcasts eller videoer. Fremfor at gå litteraturens vej, vil jeg prioritere at få talt med så mange kolleger som muligt. Andre nye undervisere, så man sammen kan grine af de didaktiske selvmål, og de erfarne undervisere, så man både kan inspireres, og få troen på at man overlever.”

Dialog som deltagelse og fælles vidensproduktion

- Hvis en ny gymnasielærer kun må læse én bog eller én teori, hvad skulle det så være?

“Hvis jeg alligevel skal udvælge en bog, så er der rigtig mange gode. En praksisnær bog, som gjorde en stor forskel for mit mod på at udvikle mig som underviser er Kagan og Stenlevs bog om Cooperative Learning. Den satte mig i gang med nogle eksperimenter for gruppearbejde i min egen praksis, som også danner et godt fundament for brugen af portfolie. Det seneste år har jeg som erfaren underviser fundet inspiration i Marie Neergaards bog om Dialogisk Undervisning. Her sættes der teoretiske perspektiver på dialogen som en deltagelse og som fælles vidensproduktion. En forståelse af læring som også går igen i den måde, jeg arbejder med portfolier på i min undervisning. Derudover har jeg selv lavet en række videoer om undervisning og læring. De videoer, jeg selv gerne ville have set som ny underviser - dem har jeg gjort frit tilgængelige på youtube.”

- Hvilket konkret værktøj kan forbedre min undervisning mandag morgen?

“Portfolier, masser af portfolier.”

Litteratur og inspiration

Dysthe, O. (2001). Mappemetodikk med sosiokulturell forankring. I Dysthe, O. (red.) (2001). Dialog, samspil og læring. Abstrakt forlag.

Karnøe, J.K. et Thomsen, T. (2022). “Portfolier som Uddannelsespraksis”. In: UP: Læreruddannelsens Didaktikker. Unge Pædagoger.

Rosenlund, L. T., Rasmussen, A. B., Costa, C., Knudsen, A. S. & Karnøe, J. K., (2015). Velfærd, teknologi og læring i et professionsperspektiv. Hansbøl, M., Eriksen, K. K., Helms, N. H. & Vestbo, M. (red.). Sorø: UCSJ Forlag.

Qvortrup, A., Hansen, J. J., & Christensen, I.-M. F. (2017). Portfolio, refleksion og feedback. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 10(17).

UCN (2022). Praktiknøgle. UCN.

VIA (2022). Temahæfte: Praktikportfolio. VIA University College.

































































































God undervisning - interview med Steen Nepper Larsen del 1

God undervisning - interview med Steen Nepper Larsen del 1

Spil i undervisningen - vejen til øget motivation?

Spil i undervisningen - vejen til øget motivation?