GÆSTEBLOG · Jeg har gennem det seneste års tid haft den fornøjelse, at være i pædagogikum på KVUC. Det var med en vis portion skepsis, jeg sidste august startede i pædagogikum. En af hovedgrundene til denne skepsis var de udsagn, man havde hørt fra kollegaer og venner, der havde været igennem møllen. Flere af erfaringerne gik på manglende kobling mellem det teoretiske og det praktiske pædagogikum, ligesom uengagerede underviserede til de teoretiske seminarer, også gik igen hos mange. Nogle nævnte at der var stor diskrepans mellem den måde de blev undervist på i teoretisk pædagogikum og så den virkelighed, man møder i sin egen undervisning.

Teori og praksis kobling: aktionsgrupper

Heldigvis virker det til, at mangt og meget har ændret sig de senere år i forbindelse med det teoretiske pædagogikum, da min skepsis i høj grad blev gjort til skamme. Min erfaring er, at der til de fleste kurser, var en god kobling mellem teori og praksis. Vi brugte meget tid på at diskutere, hvordan de forskellige teorier kunne anvendes i praksis. Derudover blev der lavet ’aktionsgrupper’, hvor vi sammen i grupper skulle lave undervisningsforløb, hvor vi inkorporerede en del af den teori, vi havde gennemgået til de forskellige workshops. Denne del var særlig lærerig, da jeg kom på besøg på 2 andre gymnasier og observerede deres aktioner, som vi så diskuterede til næste workshop. Det gav et fantastisk indblik i, hvordan små aktioner kan have stor betydning for elevernes oplevelse af undervisningen.

Generelt var der meget fokus på, at det skulle være sammenhæng mellem det vi havde til workshops/seminarer og så den virkelighed vi mødte på vores arbejde, og det fungerede i overvejende grad rigtig godt.

Værdifuld sparring

Det mest lærerige har dog været den sparring, man har haft i forløbet. Det være sig både med vejledere, undervisere, tilsynsførende og de øvrige pædagogikumkandidater. Det at der er nogle andre undervisere, der observerer ens undervisning, det at man er ’tvunget’ til at reflektere over sine didaktiske valg har været en ting, jeg i høj grad har værdsat, og som jeg vil fortsat vil søge i mit virke som underviser.

Generelt har mine vejledere, mine tilsynsførende, mine undervisere og alle de andre pædagogikumkandidater gjort mig langt mere reflekterende og undersøgende i min egen undervisning. Men de har samtidig også givet mig en fornemmelse af, at jeg er på rette vej.

Lad dig inspirere af dine vejledere

For mange kan det være grænseoverskridende, at blive overvåget så tæt i et helt år, som man bliver i sit pædagogikum, af vejledere, kursusvejledere og tilsynsførende. Et godt råd er, at lade sig inspirere og se det som en unik mulighed for at blive klogere både på deres og i særdeleshed din egen undervisning. Hvad fungerer og hvad bør/kan jeg forbedre? De er der ikke for at kritisere, men i høj grad for at inspirere og komme med nye ideer/forslag til din undervisning. Så lyt til dine vejledere og lad dig inspirere, så vil der uden tvivl opstå gensidig respekt.


Af Brian Toft Mouridsen

Cand.mag i filosofi og psykologi. Underviser på KVUC.

Comment