Faglig trivsel i undervisningen: Hvad viser forskningen og hvad kan du gøre i praksis?
Gæsteindlæg af Eva Lykkegaard & Ane Qvortrup
Hvorfor tale om faglig trivsel - og hvorfor netop nu?
I mange år har trivsel i skolen primært været fokuseret på, om eleverne var glade og følte sig godt tilpas (mental trivsel), og om de havde gode venner og relationer i klassen (social trivsel). Men de store TrivselsLUP-undersøgelser - gennemført henover tre år med i alt næsten 35.000 elevbesvarelser på tværs af de danske ungdomsuddannelser - introducerer som supplement hertil et begreb om faglig trivsel:
Faglig trivsel refererer til en overvægt af positive følelser over for fagligt arbejde samt en oplevelse af mening, personlig vækst og muligheder for selvrealisering knyttet til indvielsen i fag og egen faglige udvikling. (Qvortrup & Lykkegaard, 2025)
Samlet set arbejder TrivselsLUP-undersøgelserne således med et flerdimensionelt trivselsbegreb som illustreret i følgende figur:
Tre trivselsdimensioner: mental, social og faglig trivsel (Qvortrup & Lykkegaard, 2025)
Faglig trivsel er vigtig, fordi høj trivsel på denne trivselsdimension har stor betydning for elevernes motivation og udholdenhed, og også for kvaliteten af deres arbejde og deres engagement i læringsfællesskabet (Qvortrup & Lykkegaard, 2025). Samtidig kan faglig trivsel mediere for lavere niveauer af trivsel på de øvrige dimensioner og på den måde kan faglig trivsel siges at være et pædagogisk svar på mentale og sociale udfordringer.
Som supplement til differentieringen af trivsel i tre dimensioner, slår TrivselsLUP-undersøgelserne til lyd for, at vi må undersøge trivsel som balancen mellem positive og negative følelser. Der har tidligere været en tendens til at undersøge trivsel ved at stille enten rent negative eller positive spørgsmål. Der har ydermere været en tendens til at se på trivsel som relateret meget entydigt til umiddelbare følelser af glæde og tilfredshed. Med sådanne fokuseringer lever forståelsen af trivsel imidlertid ikke op til nationale og internationale teorier om trivsel, der fremhæver vigtigheden af at forstå trivsel ud fra balancen mellem negative og positive følelser og af at fokusere på trivsel som knyttet ikke alene til umiddelbare følelser, men også til oplevet mening og potentiale (Qvortrup & Lykkegaard, 2025).
Langt de fleste elever er i høj trivsel, men den faglige trivsel halter efter
Med denne tilgang viser TrivselsLUP-undersøgelserne alle tre år et tydeligt mønster: Langt de fleste elever på de danske ungdomsuddannelser er i høj trivsel. Hermed bidrager undersøgelserne med et vigtigt modspil til de seneste års trivselsdebat, som i høj grad har været domineret af diskurser og opråb om, at de unge er i alvor mistrivsel. Samtidig viser undersøgelserne imidlertid, at elevernes faglige trivsel konsekvent ligger lavere end både deres mentale og sociale trivsel. Det betyder, at mange elever godt kan være glade og have stærke sociale fællesskaber i skolen - men alligevel ikke trives fagligt. Faglig trivsel er altså ikke et biprodukt af ”at have det godt”. Det er noget, der skal arbejdes med i undervisningen.
Tre centrale opmærksomhedspunkter lærere kan have fokus på i arbejdet med faglig trivsel
På tværs af de tre store TrivselsLUP-undersøgelser (Qvortrup & Lykkegaard, 2023, 2025b; Lykkegaard & Qvortrup, 2024) er der tre forhold, der går igen som særligt betydningsfulde for elevernes faglige trivsel. Disse er således relevante opmærksomhedspunkter i undervisningen.
1. Styrk elevernes tro på, at de kan lykkes (self-efficacy)
Undersøgelserne viser, at der er en sammenhæng mellem høj faglig trivselog høj self-efficacy, dvs. troen på at have de evner, der skal til for at imødekomme de krav, der stilles i en bestemt kontekst. Selvom elevernes self-efficacy udvikler sig over tid, er det alle år en af de allerstærkeste forklaringer på faglig trivsel.
På baggrund af anbefalingerne i ”Faglig trivsel, ungdomsuddannelserne under LUP” kan lærere blandt andet arbejde med elevers self-efficacy på følgende måder:
- Styrk elevernes faglige resiliens, d.v.s. deres evne til at rejse sig efter negative oplevelser ved at understrege for eleverne, at dygtighed er et resultat af indsats, ikke af at være klog, og at fejl er en åbning for udvikling. Det kan være vigtigt at hjælpe eleverne med at få greb om, hvad de skal gøre anderledes for ikke at opleve for mange negative oplevelser.
- Hav fokus på at give eleverne succesoplevelser ved fx at tilbyde dem opgaver, der er udfordrende, men opnåelige, og ved at give støtte og feedback undervejs.
- Giv regelmæssig og konstruktiv faglig feedback, hvor der er fokus på, hvad eleverne gør godt, og hvordan de kan forbedre sig. Det understøtter muligheden for løbende oplevelse af succes og modvirker et fokus på slutresultatet.
- Hav fokus på at modellere arbejdsprocesser fremfor alene at fokusere på resultater/produkter, som man gør, når man fx deler facitlister eller færdige eksempelbesvarelser. Når eleverne kan spejle egne arbejdsprocesser i andres, giver det dem mulighed for at reflektere og evt. ændre egne arbejdsformer, hvilket betyder, at de nemmere kan få en oplevelse af at lykkes og af at have de evner, der skal til.
2. Byg stærke lærer-elev-relationer som fundament for faglig udvikling
Relationen til læreren er - på tværs af uddannelser, årgange og elevgrupper - en af de mest markante forklaringer på variationer i faglig trivsel i TrivselsLUP-undersøgelserne, og heldigvis viser undersøgelserne, at de fleste elever på de danske ungdomsuddannelser oplever at have en god relation til deres lærere (Qvortrup & Lykkegaard, 2023, 2025b; Lykkegaard & Qvortrup, 2024). Elever trives fagligt, når læreren er tydelig og tålmodig, tager elevernes spørgsmål alvorligt, hjælper med at skabe ro i læringsprocessen og møder eleverne med respekt og faglig klarhed.
Der er flere indsatser, der kan have betydning for lærer-elev-relationen og dermed for elevernes faglige trivsel. Afsæt tid til en åben og ærlig metakommunikation om samarbejdet i klassen samt om gode og svære ting i dette samarbejde. Det bidrager til at tydeliggøre, at man finder lærer-elev-relationen (såvel som relationer eleverne imellem) vigtige og ønsker at kommunikere åbent om dem.
- Skab varieret og differentieret undervisning, så elever med forskellige interesser og læringspræferencer føler sig set og imødekommet.
- Fejr både små og store succeser i klassen, og vis, at du ser og værdsætter elevernes hårde arbejde.
- Vær opmærksom på din egen adfærd og find en passende balance mellem at udøve kontrol og vise venlighed. For at vurdere egen indflydelse og nærhed kan man forsøge at indplacere sig selv i Wubbels, et al.’s (2006) model for læreradfærd og/eller få eleverne til at gøre det.
- Vær konsekvent og retfærdig i håndhævelsen af regler og formulering af forventninger. Det skaber forudsigelighed og sikrer, at alle elever får en ligeværdig behandling
Model for læreradfærd i relation til elever (Wubbels m.fl. 2006: 416, vores oversættelse).
3. Hav elevernes læringspræferencer for øje
TrivselsLUP-undersøgelserne viser, at elever trives bedst fagligt, når de oplever, at undervisningen matcher den måde, de oplever at lære på. Nogle elever oplever at lære via klassisk, teoretisk undervisning. Nogle oplever at lære gennem praksisorienteret, virkelighedsnære eller kreative undervisningsmetoder. Imens andre igen oplever at lære ved at arbejde individuelt og/eller med brug af digitale læringsressourcer. For at arbejde med forholdet mellem undervisningsmetoderne og elevernes læringspræferencer, er det relevant at undersøge elevernes foretrukne måde at lære på. Dette er et godt udgangspunkt for at tage højde for og honorere disse læringspræferencer, og/eller for at udfordre dem.
- Tilpas lektionsplaner og undervisningsmetoder for at imødekomme elevernes læringspræferencer. Du kan tilpasse undervisningen til de dominerende læringspræferencer i klassen, eller du kan differentiere undervisningen, så den imødekommer individuelle præferencer.
- Udfordr elevernes læringsforståelser. Dette handler dels om at forklare eleverne, hvordan de skal udføre en bestemt opgave, dels om at italesætte, hvorfor det er relevant at gøre det på denne måde. Hvorfor-argumentet kan være med til at skubbe til eller udbygge elevernes læringsforståelser og læringspræferencer.
- Gør eleverne bevidste om egne og klassekammeraters læringspræferencer: Det kan være relevant, ikke bare for dig og dine kolleger, men også for eleverne at blive bevidst om egne og klassekammeraters læringspræferencer. Det kan vise eleverne, hvor forskellige deres læringspræferencer er. Hvis eleverne opdager, at de har klassekammerater med helt anderledes læringspræferencer end deres egne, vil de antageligt være mere modtagelige for undervisning, der måske ikke tilgodeser deres egne præferencer, men adresserer deres klassekammeraters.
Et sprog for faglig trivsel i hverdagen
Med de tre centrale opmærksomhedspunkter - self-efficacy, lærer-elev-relationer og læringspræferencer - har du som lærer taget et stærkt afsæt for at støtte elevernes faglige trivsel. En fjerde og mindst lige så vigtig anbefaling er, at skoler og lærere udvikler et fælles sprog for faglig trivsel. Et fælles sprog for faglig trivsel gør det at trives fagligt til et opmærksomhedspunkt, og hjælper både elever og lærere med at sætte ord på det, der er svært og det, der lykkes. Det gør faglig trivsel håndterbar og synlig, legitim og noget, elever og lærere kan arbejde med i fællesskab
Vil du læse mere
- Faglig trivsel (Qvortrup & Lykkegaard, 2025): Link: https://www.akademisk.dk/skole-og-laering/kommunikation-og-samarbejde/produkt/faglig-trivsel
- TrivselsLUP 2023: Datarapport (Qvortrup & Lykkegaard 2023)
Link: https://www.sdu.dk/da/forskning/center-for-gymnasieforskning/forskning/trivselslup.
Pixi – link: https://issuu.com/praxisflips/docs/issu_praxis_booklet_lup_20x19_enk
Pixi: https://issuu.com/praxisflips/docs/praxis_booklet_lup_2025_enk
Pixi – link: https://issuu.com/praxisflips/docs/trivselslup_3
