Lærernes arbejde kan ikke koges ned til en overskrift

Gæsteindlæg Af Freja Braüner True

En tirsdag formiddag i et klasselokale kan alt ske: En elev bryder sammen, fordi hun er blevet drillet i frikvarteret, en anden knækker læsekoden, en tredje tester grænserne ved at smide en spegepølsemad ud ad vinduet - og midt i det hele står læreren og balancerer faglighed, relationer og intuition i realtid. Det er undervisningens virkelighed.

Alligevel er det sjældent denne virkelighed, der får plads i medierne. Her bliver undervisning ofte fremstillet som noget, der kan styres, måles og løses med simple greb. Det er netop denne afstand mellem klasselokalet og mediedækningen, der har fået mig til at undersøge, hvordan lærerprofessionen egentlig bliver fremstillet i den offentlige samtale.

Som tidligere lærer og nu kandidatstuderende i journalistik ser jeg en profession, der igen og igen bliver forsimplet i medierne, og en kompleksitet, som sjældent får lov at komme til syne. I mit speciale undersøger jeg derfor, hvordan danske medier konkret skriver om lærerprofessionen, og hvilken betydning disse fortællinger har for den måde, vi som samfund forstår lærere og undervisning på.

Er der en lærer til stede?

Efter otte år som lærer, på det specialpædagogiske område og indenfor socialpsykiatrien, har jeg oplevet undervisningens kompleksitet helt tæt på. Jeg har stået i klasselokaler, hvor relationer, faglighed, intuition og etik væver sig sammen i et arbejde, der aldrig kan forudsiges.

Da jeg begyndte at studere kandidat i journalistik, slog det mig, hvor sjældent denne kompleksitet afspejles i medierne. I stedet møder man ofte fortællinger om PDO, mistrivsel, uro i klasserne, testresultater, reformer og skærmbrug.

Det er alt sammen reelle problemstillinger - men når de fylder hele billedet, bliver lærerens faglighed usynlig. Det er netop denne forskydning mellem virkelighed og fortælling, jeg undersøger i mit afsluttende speciale, ”Er der en lærer til stede?”.

Medierne forsimpler lærernes virkelighed

Som jeg ser det, bliver undervisning typisk reduceret indenfor tre kategorier, når medierne skriver om skoleområdet.

1. Undervisning reduceres til resultater

Testscore, karakterer, ranglister og nationale målinger fylder meget. Det skaber et billede af undervisning som en lineær proces: input → output. Men læring er ikke en fabrik. Den er relationel, situeret og uforudsigelig.

2. Undervisning reduceres til teknik

Medierne elsker historier om “den rigtige metode”, “det nye værktøj” eller “den effektive model”. Men undervisning er ikke teknik. Det er faglig dømmekraft - evnen til at træffe hundredvis af professionelle beslutninger i løbet af en dag.

3. Undervisning reduceres til problemer

Når lærermangel, mistrivsel og inklusion fylder hele fortællingen, bliver læreren reduceret til en profession i permanent krise. Problemerne er reelle. Men de er (heldigvis) ikke hele historien.

Undervisningens kompleksitet

Når jeg taler om undervisningens kompleksitet, mener jeg ikke, at arbejdet er “svært” i en abstrakt forstand. Jeg mener, at det består af dimensioner, som ikke kan reduceres til tal, modeller eller overskrifter.

• Undervisning er et relationelt arbejde

Læring opstår i relationer mellem lærer og elev, mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og fag. Relationer kan ikke standardiseres, men de er fundamentet for alt andet.

• Undervisning er faglig dømmekraft

Lærere træffer konstant beslutninger, der kræver erfaring, intuition og faglighed. Det er et professionelt skøn, ikke en teknisk procedure.

• Undervisning er etisk arbejde

Lærere arbejder med børn og unge i udvikling. Det indebærer ansvar, omsorg, grænsesætning og retfærdighed. Det er en dimension, medierne sjældent beskriver.

• Undervisning er situeret og kontekstafhængig

Det, der virker i 8.B, virker ikke nødvendigvis i 4.C. Derfor fungerer standardiserede løsninger sjældent i praksis.

Mediernes betydning for lærerprofessionen

Det er ikke ligegyldigt, hvordan medierne fremstiller undervisning og lærere. Medierne er en offentlig arena, hvor professionens autoritet og legitimitet forhandles. Når undervisningen og lærergerningen fremstilles forsimplet i medierne, sker der tre ting:

• Lærernes faglighed bliver usynlig

• Debatten bliver fattigere og mere polariseret

• Løsningerne bliver forsimplede og ofte forkerte

Hvis vi vil have en skole, der fungerer, må vi have en offentlig samtale, der afspejler undervisningens virkelighed - ikke kun dens symptomer.

Tre råd til lærere og undervisere i mødet med medierne

Jeg er blevet spurgt, hvad lærere selv kan gøre for at reducere afstanden mellem medierne og lærerprofessionen. Her er tre råd, der bygger på både mine erfaringer og min forskning:

1. Sæt ord på kompleksiteten

Når du taler med medier, forældre eller politikere, så fortæl om de dilemmaer, du står i. Ikke kun om problemerne, men om de valg, du træffer. Det gør din faglighed synlig.

2. Insistér på at være ekspert - ikke case

Lærere bliver ofte brugt som ‘eksempler’ i medierne. Men lærere er ikke cases - de er eksperter i undervisning. Sig det højt, stil dig til rådighed som kilde, og del din ekspertviden på LinkedIn eller i andre faglige fora.

3. Del det, der ikke kan måles

Relationer, dømmekraft, etik, pædagogisk intuition. Det er professionens kerne og det er netop det, der mangler i debatten.

Håbet er lysegrønt

Jeg skriver mit speciale, fordi lærerprofessionens stemme er vigtig - og fordi den alt for ofte mangler i den offentlige samtale. Undervisning er komplekst, fordi mennesker er komplekse - og netop derfor kan det ikke reduceres til en overskrift. Det er ikke en svaghed. Det er professionens styrke.

Hvis vi vil forstå skolen, må vi begynde med at forstå lærerne. Og hvis vi vil forstå lærerne, må vi give plads til den kompleksitet, som medierne så ofte overser. Først når vi gør det, kan vi få en offentlig debat, der ikke kun handler om symptomer, men om det, der faktisk foregår i klasselokalerne hver dag.

Litteratur og inspiration

- Buchanan, John (2021): Challenging the Deprofessionalisation of Teachers and Teaching.

- McCombs og Maxwell (2020): Setting the agenda: the mass media and public opinion.

- Sommer Harrits & Johansen (2014) (red.): Professioner under pres.

- Nerlino (2023): “From Heroes to Scapegoats”: Teacher Perceptions of the Media and Public’s Portrayal of Teachers during COVID-19.

- Shine (2017): “Everything is negative”: Schoolteachers’ perceptions of news coverage of education.

Freja True er Kandidatstuderende på AU/DMJX, Cand. public