Hvad er klasseledelse?

"Tydelighed! Alt hvad de foretager dig i et klasselokale skal være transparent", sagde en god vejleder til mig. Et godt råd som jeg altid har i baghovedet, når jeg går ind i en klasse: tydelig dagsorden, tydelige forventninger, tydelige instruktioner og skift mellem sekvenser, tydelig feedback og tydeligt sprogbrug. Livet i klasserummet er en svær balancegang mellem kaos, kontrol, styring og kontakt. Det er min oplevelse, at klasseledelse har stor betydning for elevernes trivsel og udbytte af undervisningen. Som Ågård påpeger, er der også en tæt sammenhæng mellem elevernes motivation og klasseledelse. Klasseledelse sætter spot på lærerens rolle og handler om "lærerens rammesætning af undervisningen og kommunikation med klassen, og det drejer sig om opgaver og organisering, etablering af roller, normer, mål og forventninger samt om kontakt mellem lærer og elever." (Theo Wubbels citeret i Dorte Ågård: Klasseledelse i ungdomsuddannelserne, Frydenlund 2016, side 16).

Hvorfor klasseledelse?

Det flydende og aftraditionaliserede senmoderne samfund skaber - som påpeget af bl.a. Thomas Ziehe - et stigende behov for rødder, holdepunkter, strukturer, rutiner, ritualer og faste venlige rammer. God klasseledelse, indeholdende både styring og kontakt, retter fokus på denne retraditionalisering. Ågård understreger behovet for arbejdet med klasseledelse: "Eleverne bliver afledt på så mange måder blandt andet digitalt, at klasseledelse og rammesætning er fuldstændig afgørende for at kunne arbejde fagligt." (Gymnasieforskning nr. 8. september 2016. Venlige lærere styrer retningen. Side 24.).

Klasseledelsens elementer: styring og kontakt

Klasseledelsens elementer er: etablering af spilleregler for arbejdsfællesskabet, synliggørelse af faglige mål, kommunikation og kontakt, struktur og praktisk organisering og pædagogisk logistik. (op.cit. Ågård, Frydenlund 2016, side 18). Ågård henviser i denne forbindelse til hollandsk forskning (bl.a. Theo Wubbels) og klasseledelsens to dimensioner: styring og kontakt. God undervisning er i denne optik: høj styring (lærer bestemmer og styrer elevers aktiviteter) og positiv kontakt (ibid. side 55). "Mange rutinerede lærere kan klare den balancegang forholdsvis let, mens nye lærere oplever, at det er svært at være venlig og samtidig styre. De tror, at hvis de skal have styr på klassen, er de nødt til at være ubehagelige og uvenlige." (Theo Wubbels i gymnasieforskning.dk d. 23/4-2015. Succesfulde lærere er venlige og tager styringen.).

Hvordan kan du arbejde med klasseledelse?

Ågård præsenterer i fire temaer, hvordan du kan arbejde med styring og kontakt: tydelig arbejdskultur på skolen, klare strukturer omkring elevernes arbejde, øget koncentration og afprivatisering af computerbrug og bedre lærer-elevkontakt. (op.cit. Ågård, Frydenlund 2016, side 98). Med udgangspunkt i Ågård, herunder konkrete forslag til, hvordan du kan arbejde med kontakt, klare strukturer og rammesætning.

  1. Lav plan og struktur for den gode time: prolog, sekvenser og epilog. Prologen er særlig vigtig. Hils med øjenkontakt og varm rummet op relationelt. Husk også altid at give plads til det uforudsigelige, pauserne, sprækkerne: den smukke risiko.
  2. Skab ro ved f.eks. hele tiden at holde eleverne beskæftigede og involverede og "forhold dig til hvor urolige eller ukoncentrerede elever sidder, og flyt dem" (op.cit. Gymnasieforskning 2016. Inspiration til klasseledelse: plakat). Andreas Helmke foreslår i denne forbindelse en "Low-profile" tilgang til forstyrrelser: små tegn eller nonverbale signaler og en "diskret standsning af forstyrrelsen med små midler." (Andreas Helmke. Hvad vi ved om god undervisning. Kap 3. At optimere den aktive læretid - hvad ved vi om effektiv klasseledelse? Side 48. Dafolo 2011.). Denne tilgang til konflikthåndtering kunne jeg med fordel have brugt, da jeg startede på htx i Frederikshavn 1999.
  3. Konkretisér mål og succeskriterier. Vis eksempler på f.eks. gode synopser, gode problemformuleringer, skab overblik over faglige forløb (sammenhæng med andre forløb, faglige mål, milepæle). (op.cit. Ågård, Frydenlund 2016, side 105-106).
  4. Giv klare instruktioner til timens opgaver og vær transparent (hvad skal vi? hvorfor skal vi lære det? hvordan skal vi gøre det? hvornår skal vi være færdige? hvad skal der konkret komme ud af arbejdet?). Lav arbejdsark, hvis eleverne bliver i tvivl. (ibid. side 106).
  5. Giv feedback (hvad er målet?, hvordan klarer eleven sig i forhold til målet og hvad er næste skridt for at nå målet?) og få feedback fra eleverne. (ibid. side 107-108).
  6. Tydeligt sprogbrug. Sig konkret hvad du vil have, undgå at formulere instruktion som spørgsmål. Brug jeg-udsagn og undgå: lige, måske, lidt, vel, prøve. Sprogbrug og klasseledelsesstil er en god idé at reflektere over sammen med kollegaer, gerne som kollegial supervision (ibid. side 108-109).

Hvad er dit bedste tips?

Det kunne være skønt at lave et katalog over læsernes bedste tips til klasseledelse. Bidrag med dit bedste tips i kommentarfeltet. Så forsøger jeg at lave et samlet katalog.

Inspiration og kilder

Gymnasieforskning nr. 8, september 2016. Venlige lærere styrer retningen + plakat: Inspiration til klasseledelse.

Dorte Ågård. Klasseledelse i ungdomsuddannelserne. Frydenlund 2016.

Gymnasieforskning.dk d. 23/4-2015. Succesfulde lærere er venlige og tager styringen.

Systimes.idebat.dk. Klasserumsledelse i bagspejlet.

Systimes.idebat.dk. Den tydelige lærer trænger igennem.

Norsk blog: Undervisning: inspirasjon, tips og ideér. Klasseledelse.

Steen Beck. Pædagogikum mellem teori og praksis. Kapitel 4: Klasseledelse, figur 18: Karakteristika ved god klasseledelse, side 175. Frydenlund 2016.

Andreas Helmke m.fl., red. Jens Peter Christiansen. Hvad vi ved om god undervisning. Kap 3. At optimere den aktive læretid - hvad ved vi om effektiv klasseledelse? Dafolo 2011.

 

2 Comments